Hvad er sub-ohm?


Generelt om sub-ohm-tanke

Er der en modstand på mindre end 1 Ω i coilen, defineres det som sub-ohm. I dag bliver stadigt flere tanke lavet som startkits med en mild form for sub-ohm – det vil sige coils med modstande på mellem 0,6 Ω og 1 Ω. Det giver dig mulighed for at afprøve en sub-ohm-e-cigaret, hvis du er nysgerrig, uden at du behøver at give dig i kast med det helt tunge skyts inden for dampudstyr.

Sub-ohm er hurtigt blevet meget populært, og det skyldes blandt andet, at det giver dig mulighed for en meget stor produktion af damp. Desuden giver langt de fleste sub-ohm-tanke en noget mere autentisk smag af den e-væske, man har i sin tank. De store sub-ohm-tanke er bygget til at kunne holde til ret store belastninger, og derfor er de også fremstillet i et mere robust materiale.

Til gengæld vil dit væskeforbrug nok stige en hel del, hvis du går over til sub-ohm. Hvert enkelt sug kræver nemlig noget mere e-væske, end man er vant til fra end almindelig e-cigaret. Det er svært på forhånd at sige præcis, hvad ens forbrug vil blive, fordi det kommer an på, hvor ofte man bruger e-cigaretten.

Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger sub-ohm?

Før du vælger en sub-ohm-tank er der et par ting, du skal huske at tænke over. For eksempel er det ikke alle batterier og tanke, som passer med hinanden. Køber du eksempelvis en tank, der kræver mellem 50 og 60 W, men har du kun et batteri med 40 W, så får du ikke det optimale ud af tanken. Det kan også ske, at dit batteri kun kan trække ned til 0,5 Ω, men at coilen i din tank er på 0,3 Ω - så passer de heller ikke sammen. Er du i tvivl om, hvilke tanke og batterier som fungerer med hinanden, er ud meget velkommen til at kontakte os.

Du skal også være opmærksom på, at hvis du er gået over til en sub-ohm-tank fra en almindelig tank, så skal du som oftest benytte en e-juice med et lavere indhold af nikotin. Dampere, som bruger sub-ohm for første gang, kan med fordel gå ned til 6 mg. nikotin.

Hvad er en sub-ohm-tank overhovedet?

Sub-tanke er på relativt kort tid blevet superpopulære, og der kommer fortsat flere virksomheder, som laver deres egen udgave af sub-tanken.

På markedet ser man også flere og flere startkits, som bliver fremstillet med en mildere sub-coil – og producenterne forsøger hele tiden at finde på noget nyt og smart inden for sub-ohm-tanke. Det nyeste skud på den stamme er keramiske coils.

Når du damper på en sub-tank, er luftmodstanden meget lav, og du inhalerer dampen direkte ned i lungerne. På den måde kan en sub-tank sammenlignes med en vandpibe. Er du til masser af damp og en autentisk smag, så skal du helt klart give dig i kast med sub-ohm. Nyder du fornemmelsen af en helt almindelig cigaret, kan du bare springe ub-ohm over.

Hvad skal du som minimum bruge til sub-ohm?

Sub-ohm starter fra en modstand på 1 Ω og nedefter. Uanset om der er tale om almindelige coils eller sub-ohm-coils, så skal volten (V) være mellem 3,7 og 4,2 V – nogle få coils kræver dog op til 4,5 V. Hvis du har en tank med en coil på 1 Ω, skal du bruge et batteri på et sted mellem 14 og 18 W. ”Rigtig” sub-ohm begynder omkring 0,5 Ω og nedefter. Det kræver et batteri på mellem 25 og 30 W.

Er du i tvivl om, hvor mange watt, du skal bruge ved en bestemt modstand, kan du gå efter denne guide. Den kan dog variere alt efter hvilket batteri og hvilken tank, du benytter:

    • 1,0 Ω: 14-18 W

    • 0,8 Ω: 17-22 W

    • 0,6 Ω: 23-29 W

    • 0,4 Ω: 34-44 W

    • 0,2 Ω: 68-88 W

Der skal altså bruges flest watt, når modstanden er lav.

Hvorfor er tanke til sub-ohm så store?

I dit første møde med sub-ohm vil du nok overraskes over mængden af damp, som din e-cigaret pludselig kan producere på næsten ingen tid. Men uden e-væske får du jo ingen damp, og derfor vil dit forbrug af væske stige betydeligt.

Fordi sub-tanken bruger mere væske end en normal tank, er det altså også nødvendigt med en større tank.

En tank på eksempelvis 3 ml. kan virke stor, men faktisk er den lille, hvis man taler om tanke til sub-ohm. Derfor skal man være opmærksom på, at hvis man vælger en mindre sub-tank, skal den højst sandsynligt fyldes flere gange om dagen.

Der er nogle sub-tanke, som er fremstillet på den måde, at man kan fylde dem fra toppen. Det gør det både lettere og hurtigere at påfylde tanken – og det kan være en fordel, hvis man vælger en lille tank.