Brug for hjælp?

Batterier

Guide til kontrol af temperatur

Vores guide til alt det, du bør vide om e cigaretter med temperatur kontrol

De seneste år er der sket rigtig meget med e-cigaretteknologien, og udviklingen ser ud til bare at fortsætte. De første e cigaretter, som ko på markedet, var lavet til at have en konstant elektrisk spænding på 3,7 volt, men forbrugerne udviklede hurtigt et behov for mere kontrol, og derfor blev e-cigaretterne selvfølgelig udviklet til forbrugernes ønsker.

Hurtigt blev det muligt selv at justere batterispændingen til ens individuelle behov, og temperaturkontrol er blevet en enormt hot funktion på mods og e cigaretter – man kan endda sige, at det er blevet et must have på de mere moderne e-cigaretter.

Den første e-cigaret med temperaturkontrol var Evovl, som blev produceret i 2015. Forbrugerne var glade for funktionen, som meget hurtigt blev populær, og i dag bliver der produceret massevis af temperaturstyrede e cigaretter og mods fra mange forskellige mærker.

Og kontrollen med temperaturen er ikke bare en fiks opfindelse – det er faktisk den mest effektive måde at kontrollere damp produktionen på. På den måde kan man selv bestemme, hvad for en temperatur brænderen skal køre på, i stedet for bare at affinde sig med den spænding eller det strømoutput som mod'et leverer automatisk.

Når man klikker på startknappen, kontrollere mod'et temperaturen og justerer ud fra det strømmen, så coilen får den helt korrekte temperatur. Når temperaturen på coilen overstiger det niveau, man ønsker, afbryder mod'et automatisk strømmen, så coilen kan køle ned igen. Når temperaturen så har nået en bestemt nedre grænse, bliver batteriet aktiveret igen, og på den måde bliver brænderen den tempratur, man har indstillet mod'et til.

Indstillingen af temperaturen betyder meget for, hvordan dampen kommer til at smage. Hvis brænderen bliver for kold, fordamper e-juicen ikke optimalt, og væsken og dermed dampen vil komme til at smage mindre intenst. Er coilen til gengæld for varm, kan dampen risikere at smage brændt.

Det er supernemt at indstille den optimale temperatur, og det tager ikke meget mere end ti sekunder, før du har fundet din favorittemperatur.

Teknologien til temperaturstyring

Teknologien er dog ikke helt problemfri – der er et par tekniske udfordringer, som er gode at kende til. De fleste temperaturstyrede mods kan ikke måle varme i coilen, og tanken er heller ikke designet til at kunne sende oplysninger om coil-temperaturen videre til chippen i mod'et.

I princippet er det muligt at fremstille en tank, som kan følge coil-temperaturen og videresende oplysningerne – men problemet er, at 90 % af de nyeste tanke er bygget med et standard 510-connector gevind. Det er det, som forbinder batteriet og tanken, og 510-gevindet har ikke den rette størrelse til at kunne videregive andet end blot strøm fra batteriet til brænderen.

Virksomhederne, der laver e-cigaretter og mods, kunne vælge at fremstille mods eller tanke med specielle gevind, som havde størrelsen til også at kunne videresende oplysninger om temperatur, men det ville til gengæld gøre det sværere at samle og bruge de forskellige tanke og mods, og det kunne ende med at gøre det temperaturkontrollerede mods mindre populære.

Løsningen blev så et samspil mellem grundviden om metaller og teknik. Modstanden i metal – som i en coil – er ikke konstant. Den varierer under forskellige forudsætninger, hvoraf en af dem er en temperaturændring. Når temperaturen stiger, er der mere energi i metallet, og atomerne i metallet vibrerer mere energisk. Det betyder, at elektronerne har svære ved at presse sig igennem. Man siger også, at modstanden er øget.

De temperaturkontrollerede mods måler derfor ikke selve temperaturen, men i stedet den modstand, som er en følge af en høj temperatur i metallet. Det er nemt at forudsige forholdet mellem modstand og temperatur. De nyere mods måler altså den øgede modstand, og på den måde giver mod'et altså chippen informationer om den øgede temperatur. Den teknik bruges i næsten alle temperaturkontrollerede chips.

Coils i rent metal er det rene guld

Hvis chippen skal have en chance for at opdage, hvad der sker med brænderen, skal den helst kunne finde ud af, hvilket metal coilen er fremstillet i, fordi forskellige metaller har forskellige måder at opføre sig på, når de bliver varme.

Det kan dog være et problem – især i legeringer som i for eksempel Kanthal, hvor komponenterne ændrer deres resistens i forskellige tempi, når de bliver varmet op. Hvis chippen skal fungere optimalt, skal coilen være lavet af rent metal frem for legeringer. Derudover er det kun bestemte metaller, som fungerer til coils med temperaturkontrol.

De første brændere, som blev lavet til temperaturstyring, var lavet af Ni200, som er en meget ren form af nikkeltråd, som er blevet varmebehandlet – og det er stadig den klart mest populære metaltråd til de temperaturregulerede coils; selvom også de titanium baserede coils vinder mere og mere ind på markedet. Begge metallerne er resistente over for varme og er gode til at lede strøm, og det gør dem ideelle til at bruge til coils, som bliver brugt til dampning, hvor kraften og intensiteten er høj.

Det er dog endnu ikke muligt at fremstille en chip, som kan analysere brænderen for at finde ud af hvilken metaltråd, den er lavet af. Man kan dog lave en, som kan genkende en eller to særlige typer coils ud fra metallets elektriske egenskaber.

Er det farligt med coils i nikkel?

Der har været en del bekymringer om, hvorvidt coils i nikkel er farlige eller ikke. De to overordnede problemstillinger er, om nikkel udvaskes ved varme eller eksponering af e-juice og om nikkel kan fremkalde en allergisk reaktion.

Svaret er, at nikken skal helt op over 1400 grader, før der kan være tale om udvaskning, og væsken skal være en stærk syre for at påvirke nikkelen – og ingen af de to faktorer viser sig ved dampning på en e-cigaret.

Tom Pruen, som er videnskabelig medarbejder hos Englands brancheforening for e-cigaretter, ECITA, har sagt følgende om nikkel i coils:

”Eftersom nikkel allerede er en vigtig bestanddel af coils i e -cigaretter, og eftersom niveauerne af nikkel fundet i dampen har været utroligt lave, vurderes brugen af rene nikkel-coils ikke at udgøre en risiko. Faktisk er brugen af nikkelcoils i temperaturkontrollede mods med til at reducere risikoen for skadeligt brug, fordi temperaturen i coilen formodes at være årsagen til udvaskningen af metaller, og i temperaturkontrollerede coils er temperaturerne mindre ekstreme. Det skal naturligvis tages op til fornyet overvejelse, når direkte data er tilgængelige på området, men af de nævnte grunde er det mere sandsynligt, at dataene vil være betryggende frem for bekymrende.”

I forhold til nikkelallergi ved man, at 10 til 20 % af befolkningen kan være overfølsomme overfor nikkel, som man også bruger i for eksempel smykker. Hvis man får allergi af nikkelprodukter, kan det måske være en idé at undgå nikkelcoils.

Hvordan tænder man og indstiller temperaturen?

Et mod med temperaturkontrol har en menu, hvor det er muligt at skifte mellem variable wattage og temperature control, og temperaturen kan styres på helt samme måde, som når man justerer volt og watt.

Har du en iStick, kan du blot gøre det ved at holde en lille knap, som sidder mellem op- og ned-controllerne, nede, og så kan man vælge mellem en række temperaturer.

Med iStick TC40W kan man vælge alt fra 100 til 315 grader. Vælger man en temperatur i den lave ende, får man en tyndere og kølig damp, og en høj temperatur giver varme og tykke dampskyer. Det bedste er simpelthen at prøve sig frem med begyndelse i den lavere ende, indtil du finder din favorittemperatur.

Nå dit mod er i TC-mode, viser displayet den information, du skal bruge; det vil sige temperaturen på brænderen. På iSticken viser displayet automatisk den temperatur, du har valgt, når mod'et ikke er aktiveret. Man skal blot trykke på knappen for at få det til at skifte fra at vise, hvor længe mod'et har været aktiveret, til at vise, hvilken temperatur coilen har. Så snart, du trykker på knappen, stiger temperaturen meget hurtigt, indtil den har nået den indstilling, du har valgt. Så bliver sikkerhedsanordningen aktiveret, og der vil stå ”Temp. Control” på displayet. Når mod'et er i TC-mode, vil der også stå på displayet, hvor mange watt der har skullet til for at nå den ønskede temperatur.

Er temperaturkontrollede mods overhovedet det værd?

Det er ikke helt så nemt at dampe på et temperaturkontrolleret mod, som det er at købe et nyt mod og indstille det til din favorittemperatur.

Men kort sagt er svaret ja. For dte første får du en mere ensartet dampning med temperaturkontrol. Når du først har fundet frem til de indstillinger, der passer lige til dig, udjævner metoden en god del af de uregelmæssigheder, som tit er en del af almindelig dampning.

Ønsker du en e-cigaret, som giver dig den mest ensartede oplevelse hver gang, så er det præcis, hvad u får med temperaturkontrol. Mange dampere synes, det er sjovt at nørde med udstyret for at få den mest optimale oplevelse, men mange vil også gerne bare kunne dampe sikkert og nemt.

En anden grund til, at du skal vælge temperaturkontrol, er, at forskere i et studie fandt nogle høje niveauer af formaldehyd i den damp, der kom fra e-cigaretter på grund af den måde, undersøgelsen blev udført på, som resulterede i det såkaldte ”dry hit” eller ”tørt sug”. Ingen damper med vilje tørre sug, som giver en grim og brændt smag, men man kan risikere at få et enkelt ”tørt sug”, når man eksperimenterer eller er løbet tør for e-juice.

Men benytter du dig af et mod med temperaturkontrol, vil det aldrig kunne ske. Når mod'et opdager en pludselig stigning i temperatur, sættes volten ned for at kompensere. Brænderen bliver derfor ved med at holde den rette temperatur, vægen er sikret, og de sidste dråber af e-væsken bliver dampet i stedet for at blive afbrændt. Med TC-mod'et er de ”tørre sug” og dermed også det potentielle formaldehyd-indtag ikke noget, du længere skal bekymre dig om.


Guide til gevind

Hvad er forskellen på eGo og 510-gevind?

”510-gevind” og ”eGo” henviser til den sammenkobling, der forbinder batteriet på e-cigaretten med tanken. For at man kan bruge forskellige coils og batterier sammen, skal gevindene være kompatible. Uden sammenkoblingen ville det ikke være en mulighed at producere damp, da der simpelthen ingen forbindelse ville være mellem batteri og tank. eGo-gevindet er en mere solid kobling end 510-gevindet, fordi eGo-gevindet er bredere.

Gevindet sidder på den udvendige side på batteriet, mens gevindet sidder indvendigt på en tank. Selvom produkterne ikke nødvendigvis kommer fra den samme producent, kan batteri og coil godt forbindes, hvis bare de bruger samme gevind.

Det er ofte de lidt mere avancerede batterier og tanke, der bruger 510-gevindet – for eksempel Eleaf iStick 40W-batteriet eller tanken Triton fra Aspire.

Produkterne kommer fra to forskellige producenter, men er alligevel kompatible, fordi de bruger samme gevind. 510-gevindet minder om en fatning på en elpære. Gevindet vender indad på batterierne, og på tankene vender det udad.

Der findes flere batterier til e-cigaretter, som kan bruge både 510- og eGo-gevind. Nogle gange følger der en adapter med i pakken, som kan koble batteri og tank med forskellige gevind.


Hvad betyder mAh for batteriet i din e-cigaret?

En kort oversigt over, hvad milliampere (mAh) betyder i forhold til dit e-cigaret-batteri

mAh står for ”milliampere hour” og beskriver kapaciteten af dit batteri. Kapaciteten er den mængde af strøm, som batteriet kan indeholde – altså hvor længe batteriet kan holde, før det skal oplades igen. mAh betyder ikke noget for, hvor meget damp din e-cigaret kan producere, men kun hvor længe den kan holde på en opladning. Eksempelis kan et batteri på 1300 mAh holde strøm dobbelt så længe som et 650 mAh-batteri.

Jo mere, du damper, desto kraftigere et batteri anbefales det, at du benytter – altså et batteri med flere mAh. Hvis du vælger et stort batteri som for eksempel 1300 mAh, behøver du ikke at oplade det dagligt. Men tag udgangspunkt i dit dampforbrug, når du vælger mAh. Vi hjælper dig gerne med at finde ud af, hvad der passer til dig, så kontakt os endelig, hvis du har brug for råd og vejledning.


Hvordan skal du indstille dit mod?

Temperaturkontrol er kommet for at blive! I forhold til ældre modeller har det mange fordele – her er den største fordel utvivlsomt, at du undgår såkaldte ”dry hits”. Derudover får du også en bedre oplevelse i forhold til smagen på din e-væske. Og så er det både mere sikkert og giver dig en mere konsistent dampoplevelse. Med et TC-mod får du alt det bedste ud af din enhed – helt til sidste dråbe. Du kan altså effektivisere din dampning med det rigtige mod.

Præcis som med VV og WV er TC-mod’et endnu et skridt på vejen mod at kunne tilbyde de allerbedste muligheder til dig, som leder efter markedets bedste løsninger.

Volt (V)-mode:

Elektrisk spænding kan måles i volt. Det er den spænding, som løber gennem din coil – og jo flere volt, du sender gennem din coil, jo større dampmængde får du. Man kan dog sagtens komme til at skrue for højt op og dermed brænde coilen af.

Benytter man et batteri, hvor det ikke er muligt at indstille hverken volt (V) eller watt (W), så vil batteriet – på en fuld opladning – altid levere 4,2 volt fra starten og så falde gradvist, som man damper. Langt de fleste færdigproducerede coils har et punkt, som ligger mellem 3,7 og 4,2 volt, hvor de fungerer mest optimalt. Derfor risikerer man at oversvømme coilen med væske, hvis man skruer sit batteri ned på mindre end 3,7 volt – så bliver coilen nemlig ikke varmet ordentligt op. Skruer man derimod batteriet op på mere end 4,2 volt, er der risiko for, at man brænder coilen af, fordi man når at bruge al væsken i coilen, inden den kan nå at trække ny væske til sig.

Hvis man ikke kan aflæse volten, men kender modstanden og ampere for batteriet, så kan man regne volten ud ved at bruge denne ligning:

I x R = U
2,3 A x 1,8 Ω = 4,2 V

Det er dog ret sjældent, at amperetallet er til at finde på et almindeligt batteri. På 18650-batterier eller lignende mod-batterier er det dog forskrevet.

Power/watt (W)-mode:

Watt er en måleenhed for effekt. Det er en af de indstillinger, som man kan bruge på sit mod/batteri. Den indstilling bruges typisk til den almindeligste type tråd – kanthaltråd – som sidder i de fleste coils. På nikkel- og titaniumcoils må man ikke bruge watt-indstillingen.

Watt er den effekt, som du trækker gennem batteriet og videre til tanken. Jo lavere ohm (Ω), coilen er på, desto flere watt skal du bruge for at opnå den samme volt (V). For at kunne udregne det, skal man bruge Ohms lov med de tre begreber:

1. U = mængde af volt (V) – Den elektriske spænding 2. I = mængde af ampere (A) – Ampere er den måleenhed, som viser, hvor meget kredsløbet dræner batteriet 3. R = mængde af ohm (Ω) – Modstanden i coilen

Ifølge Ohms lov kan man regne den sidste værdi ud, hvis man bare kender to af de tre værdier. Hvis man for eksempel har en coil på 1,8 ohm og gerne vil have en volt (V) på 4,2, bruger man følgende udregning:

U / R = I
4,2 V / 1,8 Ω = 2,3 A

Vi dræner altså vores batteri med 2,3 ampere.

Så udregner man, hvor mange watt (W) der skal bruges for at opnå en spænding på 4,2 V:

U x I = P
4,2 V x 2,3 A = 9,8 W

Har man en coil på 0,5 ohm, men vil alligevel have 4,2 volt (V), ser regnestykket således ud:

4,2 V / 0,5 Ω = 8,4 A
4.2 V x 8,4 A = 35,3 W

Jo lavere ohm (Ω) din coil er på, jo flere watt (W) skal der altså bruges for at opnå samme volt (V).

Bypass Mode:

Bypass-indstillingen gør, at dit mod bliver sat i en slags mekanisk tilstand – som et mekanisk mod. Det betyder, at effekten bliver trukket uden om chippen og udelukkende styres af batteriets kapacitet. Man skal bruge bypass med forsigtighed, fordi det kræver, at man ved en del om Ohms lov og generel batterisikkerhed, før det er sikkert at bruge.

Man må kun bruge bypass med coils med kanthaltråd – altså IKKE på coils af nikkel eller titanium! Følgende er et eksempel på, hvordan du IKKE skal bruge bypass:

Dit mod kan trække 75 watt og bruger et 18650-batteri på 3000 mAh 20 A. Batteriet har altså en max. Afladning på 20 A. Ovenpå sættes en tank, hvor coilen er 0,15 ohm, hvilket er meget lavt.

Igen bruger man Ohms lov:

I x R = U
20 A x 0,15 Ω = 3,0 V

Det betyder, at man rammer den maksimale afladning (ampere) ved 3,0 V. Da et fuldt opladet batteri har en spænding på 4,2 V, kører mod’et på 4,2 V, hvis man nu sætter det på bypass-indstillingen.

U / R = I
4,2 V / 0,15 Ω = 28 A

Der trækkes altså nu 28 ampere ud af batteriet, hvilket er noget mere end det foreskrevne på batteriet, som er 20 ampere.

Derfor skal man altså kun bruge bypass-indstillingen, hvis man ved noget om batterisikkerhed og Ohms lov. Hvis du godt kunne tænke dig at afprøve bypass-indstillingen eller mekaniske mods, så sørg for at undersøge de to ting først – eller spørg os eller en erfaren damper, før du kaster dig ud i det.

Titanium (Ti)-mode:

Coils i titanium (Ti) hører under indstillingen temperaturkontrol (TC). TC bruges til tråde/coils, som får større modstand, når de bliver varmet op. Modstanden i kanthaltråd, som de fleste almindelige coils består af, stiger ikke, når det varmes op, og derfor kan det kontrolleres med watt. Derimod stiger både nikkel- og titaniumtråd i modstand, når det opvarmes.

Ved temperaturkontrollen vælger man en bestemt temperatur frem for en bestemt watt. Temperaturen svinger som regel mellem 100–315 °C/200–600 °F.

Modstanden i titanium (Ti) og nikkel (Ni) er ofte lavere, end hvis man lavede en tilsvarende coil med kanthaltråd – nikkel har den laveste modstand. De fleste af de mods, som har både temperaturkontol (TC) og power-styring (W) kan typisk tage lavere modstande i TC, end de kan med W.

Når man benytter temperaturstyring, står der ”Temperature protection” eller noget lignende på skærmen. Det skriver mod’et i det øjeblik, det har nået den fastsatte temperatur. Efterfølgende vil mod’et stoppe med at brænde i et kort øjeblik, og så går det i gang igen.

Et eksempel kunne være en titaniumcoil på 0,4 Ω og en temperatur på 250 °C. Kigger man på skærmen, mens ”Fire”-knappen trykkes ind, vil temperaturen stige fra > 50 °C og op til 250 °C. Derefter skriver den ”Temperature protection”. Så falder temperaturen til 245 °C, og så stiger den igen. Det mønster vil fortsætte, indtil du fjerner fingeren fra knappen igen.

Hvis man tager et sug af mod’et lige efter, vil coilen stadig være varm. Det vil altså sige, at den som oftest starter ved mellem 150 °C og 200 °C, og derfor bliver den hurtigere varmet op til de fastsatte 250 °C. Jo hårdere man suger i en coil med TC, jo mere luft trækkes der gennem, og jo mere damp kommer der ud af det, fordi man køler coilen ned og på den måde tvinger mod’et til at yde lidt ekstra for at nå op på de 250 °C. Ved temperaturstyring bruger man ca. 1,5 gange mindre strøm sammenlignet med en tilsvarende coil styret med watt.

Fordelene ved at bruge titanium (Ti)-coils er, at dampen er køligere, der er mindre risiko for ”dry hit”, og coilen vil have en længere levetid. Titanium (Ti) har sværere ved at nedkøle sig selv, og derfor forbliver coilen varm og når altså hurtigere tilbage på den fastsatte temperatur.

Nikkel (Ni)-mode:

Nikkel (Ni) fungerer meget som titanium (Ti), men nikkel har en lavere modstand. End titanium (Ti). Nikkel (Ni) er hurtigere til at nedkøle sig selv og svinger mere i modstanden. Den mest brugte nikkeltråd kaldes Ni200.

Hvis man ikke er så erfaren inden for temperaturstyring, er det smart at starte omkring 420 °F / 215 °C. Det er lidt lavt, da man ellers typisk benytter mellem 440 °F og 530 °F / 225 °C og 275 °C - afhængigt af den ønskede mængde damp.

På nogle mods er der mulighed for at indstille watt under temperaturstyring – det er på opvarmningshastigheden. Det er de færreste nyere mods, der har styring under temperaturkontrollen, men hvis dit mod har det, skal den som regel stå mellem 30 og 40 watt. Står mod’et eksempelvis på 10 W-opvarmning og 275 °C, vil det være længe om at varme op. Står det til gengæld på 60 W-opvarmning og 275 °C, vil opvarmningen gå meget stærkt.

Har mod’et kun én slags temperaturkontrol (TC), er det beregnet til nikkel – og det er vigtigt at respektere det og dermed ikke bruge andet end nikkel. I få tilfælde kan chippen dog trække flere coils med temperaturstyring under én.

Fordelene ved at bruge coils i titanium er, at dampen er køligere, der er mindre risiko for ”dry hit”, og coilen har en længere levetid.

Rustfrit stål (Stainless Steel - SS):

Tråden af rustfrit stål kan bruges både på temperaturstyring og på power-styring, fordi modstanden minder en hel del om en kanthaltråd, men stadigvæk stiger lidt under opvarmning. Retningslinjerne i forhold til batterisikkerhed, Ohms lov og typiske indstillinger gælder også for tråde af rustfrit stål. Den rustfri stål-tråd er relativt ny, men den bliver ofte brugt i nyere tanke, fordi den giver damperen mulighed for at prøve kræfter med både temperaturstyring og power-styring.


Den rette måde at skille sig af med batterier

Man må ikke smide gamle batterier i skraldespanden

I batterier findes der stoffer, som kan være skadelige for både miljøet og menneskers sundhed, hvis man ikke behandler dem på den rigtige måde. Man må ikke smide udtjente batterier ud med almindeligt husholdningsaffald – de skal indsamles særskilt.

Nogle batterier er mærket med den kemiske betegnelse Pb (bly), Hg (kviksølv) eller Cd (cadmium). De er alle særligt skadende stoffer, og derfor er det især vigtigt, at batterier mærket med disse betegnelser bliver indsamlet og håndteret korrekt.

Man skal aflevere sine brugte batterier til de indsamlingsordninger, der findes. Det er med til at sikre, at de bliver genbrugt i overensstemmelse med lovgivningen, og at de ikke unødigt belaster miljøet.

Alle danske kommuner har indsamlingsordninger til batterier – enten bliver de afhentet direkte fra husholdningen, eller også kan de afleveres gratis på genbrugsstationer eller andre indsamlingssteder. Du kan kontakte den tekniske forvaltning i din kommune for at høre nærmere.


Batterisikkerhed

E-cigaretter med indbygget batteri

Batterisikkerhed er enormt vigtigt, når det kommer til mods og e-cigaretter – især når man håndterer de lidt større modeller. Når det kommer til e-cigaretter og mod smed indbygget batteri, behøver du ikke at tænke nær så meget over sikkerheden; så ved du nemlig, at produktet er beregnet til netop det batteri.

Det forholder sig dog sådan, at batteriet er et såkaldt lithium-ion-batteri, og det bliver hårdt belastet under dampning – derfor holder det heller ikke for evigt. Man kan forvente, at et sådant batteri har en levetid på mellem 200 og 300 opladninger, og herefter får de en kortere holdbarhed for hver gang, man oplader dem.

Der er nogle helt simple regler, som du bør følge uanset produkt:

- Brug altid kun den oplader, som fulgte med dit køb af produktet
- Oplad altid batterier på en flad overflade (f.eks. et bord)
- Oplad separate batterier i en ekstern oplader
- Lås eller sluk batteriet, når du ikke bruger det
- Sørg for, at dit batteri er pænt og rent
– og rens det, hvis det er nødvendigt
- Sørg for, at den plastik, som batteriet er pakket ind i, er intakt
- Sørg altid for at opbevare dine batterier i et særligt etui eller en anden form for beskyttelse

Det vigtigste overhovedet er at huske at slukke eller låse sit batteri, når man lægger det væk. Man kan nemlig komme til at aktivere knappen ved et uheld – og skulle det ske, kan batteriet blive så varmt, at det smelter og går i stykker. Og er du rigtig uheldig, får batteriet også ødelagt din taske eller dit tøj, før du opdager, hvad der er sket.

Du bør altid opbevare dit batteri i en form for beskyttende pung, taske eller lignende, når det altså ikke er til opladning eller sidder i dit mod. Uden beskyttelse kan batteriet risikere at eksplodere, hvis det komme ri berøring med et stykke metal.

Hvis dit batteri er blevet forslået eller har ændret form, bør du investere i et nyt batteri, fordi det kan betyde, at cellerne i batteriet er blevet beskadiget. Konsekvensen af det kan være, at batteriet ikke bliver opladet korrekt, og at det derfor bliver overophedet.

Ligesom der er en række regler for, hvordan det er smart at håndtere et batteri, findes der et par tips til, hvad du IKKE skal gøre:

- Undgå direkte sollys, høj varme, frost og kontakt med væske
- Lad være at bruge batterier, som er beskadiget
- Lad være at bruge forskellige batterier i mods med to eller flere batterier

Mods med 1 eksternt batteri

Der findes mange mods, som bruger ét eksternt batteri – altså et udskifteligt batteri. De fleste af disse modeller bruger et batteri af typen 18650, og de skal være af typen High Drain og som minimum kunne klare 15 A i konstant afladning. Denne type batterier kan levere enormt meget strøm, og derfor kan de også blive relativt farlige, hvis man ikke håndterer dem korrekt.

De fleste mods med ét eksternt batteri har en USB-indgang, hvorfra man kan oplade batteriet. Det er altså en mulighed, men det er bestemt ikke den bedste løsning. Lademodulet i produkterne fungerer nemlig ikke specielt godt, og derfor kan man risikere, at batteriet ikke bliver ladet godt nok op og dermed holder kortere tid, end hvad der egentlig er muligt.

Derfor er det en god idé at benytte en separat oplader, som er produceret til lige netop denne type batterier, til sit batteri. Man kan som udgangspunkt lade batterierne op med max. 1C, hvilket betyder max. 1 gange batteriets kapacitet pr. time. Det vil sige, at hvis man har at gøre med et batteri på 2500 mAh, må man max. Lade det op med 2500 mA/2,5 A.

Det vil dog forlænge dit batteris levetid, hvis du lader det op med en lavere styrke. Derfor anbefaler vi, at du oplader dit batteri med 500 mA/0,5 A, for at de kan holde længst muligt.

Mods med 2 eller flere eksterne batterier

Mange mods kommer med to eller flere eksterne batterier. På de modeller er sikkerheden omkring batterierne endnu mere vigtig! Begge batterier skal have lige meget strøm på, hvis man skal sikre, at det ene batteri ikke bliver overbelastet og i værste fald eksploderer.

Det kan man heldigvis nemt undgå, hvis man bare holder sig til et par simple regler.

Når man har at gøre med et mod, som bruger to eller flere batterier, skal batterierne altid være samlet. De skal altså parres, når batterierne er helt nye, og herefter skal man altid sørge for, at de bloiver både op- og afladt sammen. Det kan være en god idé at mærke sine batteripar, så man er sikker på, hvilket der hører sammen.

Skulle det ske, at et batteri går i stykker, så skal du udskifte begge batterier i det par – det samme gælder naturligvis, hvis der er tale om mere end to parrede batterier.

Du må aldrig oplade batterierne, mens de sidder i mod’et. Chippen til opladning kan nemlig ikke kontrollere, at alle batterier er opladet ordentligt, og derfor kan der også her ske en forskel på styrken og dermed en eksplosion, hvis man er meget uheldig.

For en sikkerheds skyld bør man altid oplade batterierne i en separat lader, som har plads til alle batterierne på samme tid.

Benytter du et mod med tre batteirer, hvoraf ét af batterierne får i stykker, kan du stadig bruge de to funktionelle batterier sammen i et mod, som er beregnet til to batterier. De er stadig parrede og har været gennem samme op- og afladningsprocesser og er derfor stadig et godt par. Det samme gælder, hvis man har et mod med to batterier, hvoraf det ene går i stykker – herefter kan du stadig bruge det resterende batteri i et mod, som kun benytter ét batteri.

Batteri-indpakning

Alle batterier er indhyllet i et tyndt lag plastik. Det er et overtræk, som skal beskytte batteriet fra at kortslutte. Hvis plastikken bliver beskadiget, er det vigtigt, at du skifter det ud. Det er nemt at skifte, så det skal du ikke være bekymret for:

Du skal starte med at pille den gamle plastik-coating helt af. I toppen sidder der en lille ring, som enten er hvid eller sort – den skal du sørge for at gemme, for den skal genbruges. Herefter skal du sætte det nye stykke plastik omkring batteriet.

Sørg for, at batteriet sidder nogenlunde i midten af indpakningen. Så skal du bare placere den lille ring på plads fra toppen og derefter bruge en varmepistol eller en hårtørrer til at opvarme batteriet. Det får plastikken til at krympe og slutte sig helt tæt om batteriet. Pas på med ikke at varme plastikken alt for meget op, da den så risikerer at smelte.

Batterier i mekaniske mods

Benytter du dig af et mekanisk mod, er det enormt vigtigt, at du ved alt, der er værd at vide om Ohms lov, og at du altid sørger for at undersøge, hvad dine batterier kan holde til. De fleste kan holde til ca. 20 A, og det er meget vigtigt ikke at overbelaste batterierne, da de så risikerer at eksplodere.