Coils og Tanke

Hvad er Ohms lov, og hvad skal du bruge den til?

Ohms lov kort fortalt

Her vil vi forsøge at forklare Ohms lov på en simpel måde, som alle kan forstå.

Forestil dig, at du har et justérbart batteri og en coil. Batteriet er en vandslange, og coilen er en tragt, som vandet kan løbe gennem. Hvis man skruer op for batteriet (watt/volt/grader eller anden effekt), vil der løbe mere vand gennem slangen. Tragten bliver ikke større, bare fordi man skruer op for vandmængden – derimod vil vandet presses mere for at forsøge at komme igennem, og det vil belaste tragten – som i dette tilfælde jo er en coil – og det vil ende med, at coilen bliver varmet op.

Det her er, hvad der egentlig sker i tragten:

Med en coil på eksempelvis 0,1 ohms modstand vil tragten/coilen være meget stor, og vandet vil nemt kunne strømme igennem, fordi modstanden på coilen er så lav. Men hvis modstanden derimod er på 1,5 ohm, vil modstanden være meget høj – og derfor vil tragten have et meget mindre hul, hvor vandet kan løbe igennem.

Det betyder altså, at jo lavere ohm, jo større er tragtens hul – og jo mere vand (strøm) kan der løbe igennem, uden at tragten (coilen) bliver beskadiget.

Batteriet er altså symboliseret med vandet, coilen er tragten, og ohm er selve hullet i tragten.


Ohms lov for nørder

Ohms lov bruges til at udregne sammenhængen mellem elektrisk spænding (U), elektrisk strøm (I) og elektrisk modstand (R). Loven blev opfundet af Georg Simon Ohm, da han som den første person nogensinde besluttede sig for at undersøge forskellige materialers modstand.

Ud over Ohms lov findes også effektformlen. Det er en formel, som forklarer en belastning i det elektriske kredsløb, man bruger. Tegnet for effekt skrives som et P.

Når man taler om effekten i e-cigaretter og mods, angives den ofte som watt (w), men effektformlen kan også bruges til at angive for eksempel Nm/s, HK m.m.

Ifølge Ohm gælder følgende to udsagn for en stor gruppe materialer:

1. Modstand (R) er uafhængig af spænding (U).

2. Sammenhængen mellem spændingen (U) og strømmen (I) gennem en modstand (R) er lineær.

Ohms lov: U = R x I

Effektformlen: P = U x I

Her kan du læse lidt mere om, hvad hvert af bogstaverne står for:

U = Spænding.

Oprindeligt kommer U’et faktisk fra det tyske ord ”Unterschied”, der betyder forskel. Spænding dækker over den forskel, der er i spændingen mellem plus og minus. For eksempel har et 9V-batteri en spænding, der går fra +9V til -9V, tilbage til +9V igen osv. Spænding bliver altid målt i volt (V) – som i øvrigt er opkaldt efter den italienske fyser ved navn Alessandro Volta.

R = Modstand.

Ligesom U’et i spænding stammer R’et i modstand fra et tysk ord; nemlig ordet ”Resistanz”, der betyder modstand. Modstand måles i ohm og forkortes med tegnet for symbolet Omega (Ω) – opkaldt efter Georg Simon Ohm. Modstanden er udtryk for, hvor nemt eller svært det er for strømmen at løbe igennem.

I = Strøm.

Bogstavet for strøm, I, stammer fra det engelske ord ”Intensity”, som betyder intensitet. Strøm måles i Ampere (A) – som er opkaldt efter André-Marie Ampère, der var en fransk fysiker. Strøm er den kraft, som løber gennem et objekt med en bestemt spænding og en bestemt modstand.

P = Effekt.

P’et kommer fra det engelske ord ”Power”, som betyder effekt. Når strømmen rammer en bestemt belastning, kommer strømmen til at afgive energi til den belastning, den rammer. Effekten måles i watt (W).

Hvis du vil finde effekten (P), og du kender modstanden (Ω) og spændingen (V), så kan du bruge udregningen på denne måde:

Kan dit mod kun indstilles via watt (W), og har din coil en modstand (Ω) på 1,8, og vil du gerne indstille en volt (V) på 4,2, skal du gøre således:

U/R = I

4,2 V/1,8 Ω = 2,3 A – hvilket vil sige, at du dræner batteriet med 2,3 A ved 4,2 V.

Så skal du udregne, hvor højt effekten skal skrues op, for at du opnår de 4,2 V:

U x I = P

4,2 V x 2,3 A = 9,8 W – du skal altså have en effekt på 9,8 W for at opnå spændingen på 4,2 V.

Hvis din coil nu i stedet var på 0,5 Ω, men du stadigvæk vil have spændingen på 4,2 V, så skal du udregne følgende:

4,2 V / 0,5 Ω = 8,4 A

4,2 V x 8,4 A = 35,3 W

Her kan du se, at når modstanden (Ω) falder, skal der en højere effekt til for at opnå den præcis samme spænding.

Har man i stedet et batteri, hvor man kender max. afladningen (A) og har en spænding (V) på 4,2 V og vil regne ud, hvor lav en modstand (Ω), man kan trække, så skal det regnes ud på følgende måde:

U / I = R

4,2 V / 20 A = 0,21 Ω

Her ser du, at alt under 0,21 Ω vil komme til at aflade dit batteri med mere end 20 A – og det er de færreste batterier, som kan holde til det. Udregningen er ret smart, hvis man bruger et mekanisk mod og vil kende max. grænsen for sit batteri.


Spurgt af: Jens Jørn Rasmussen
Dato: 2022-05-12 09:51:24
Kan jeg få reservedele til aspire trigon kit

Hej Jens, Du kan altid se under produktet, hvilke tilbehør der passer til hver e cigaret.
Så ja, til dit spørgsmål. Se her: https://easy-to-smoke.dk/e-cigaret-kit/aspire-kit/aspire-tigon-kit-2-ml-1800-mah.html


Sådan undgår du den brændte smag i tanken

7 nemme måder til at undgå at brænde coilen af

Alle, som har prøvet at dampe – specielt med sub-ohm – kender til, at coilen kan brænde tør. Det sker, hvis coilen bliver varmet op uden at få tilført væske. Så vil vattet i coilen brænde, og i stedet for at få en lækker, velsmagende damp, får du en grim, brændt smag i munden.

Er skaden først sket og den ækle smag er dukket op, så skal du enten have udskiftet din tank eller – hvis muligt – din coil.

1. Fugt din coil, før du tager den i brug

Hvis du ikke sørger for, at din coil er fugtet, før du damper, kan vattet ikke nå at suge nok e-væske. Hvis du begynder at dampe, før den er gennemvædet, brænder coilen af og kan ikke længere bruges.

Lad vægen trække væske i 15 minutter inden brug

Når du skifter coilen ud eller bruger din tank for første gang, skal du være opmærksom på, at vægen – altså vattet – bliver vædet helt igennem. Det kan tage flere minutter, så vent for en sikkerheds skyld et helt kvarter, før du begynder at dampe – så er du på den sikre side.

Dryp manuelt før brug

Du kan dog korte processen lidt ned ved manuelt at fugte vægen, før du sætter coilen ind i tanken. Hvordan du gør det, kan skifte lidt fra tank til tank, men ofte kan du finde en åbning i siden eller på toppen af coilen, hvor du kan se coilen, og hvor du kan dryppe e-væske direkte ned til den.

Du skal bare hælde et par dråber e-væske i ad gangen. 3 til 5 dråber i alt bør være nok – men fortsæt, indtil du er helt sikker på, at vægen er gennemvædet. Så er din coil klar til dampning!

3 sug på et slukket mod

Har du lyst til at afprøve en alternativ metode, som fungerer helt fint, kan du prøve følgende:

Når din tank er fyld med væske, skruer du den på dit batteri, hvorefter du tager 3 til 5 sug uden at klikke på batteriet. Det tvinger nemlig e-væsken ind i vægen, og det kan hjælpe dig til at komme hurtigere i gang med at dampe. Vi vil dog stadig anbefale, at du væbner dig med tålmodighed og venter de 15 minutter, før du damper derudad.

2. Hold op med at kædedampe

Hvis du bruger kædevaping for at trække så meget damp som muligt ud på kortest mulig tid, så kan produktionen af damp ende med at blive mere krævende, end coilen kan holde til. På den måde kan coilen ikke blive ved med at holde vattet gennemvædet af væske, og derfor kan du risikere et ”dry hit”. Men damper du bare som normalt, plejer det ikke at være et problem – der vil nemlig som regel være et lille stykke tid mellem hvert sug, hvor coilen kan nå at sørge for, at vægen er fugtet.

Løsningen er altså meget nem: stop med at dampe i et øjeblik. Mærker du, at smagen og dampen langsomt aftager, er det et tegn på, at du skal holde en pause. Det betyder nemlig som regel, at at der kun er meget lidt e-væske tilbage i din coil, og at du er ved at nå til en kritisk situation. Derfor har vægen brug for et lille stykke tid til at blive gennemvædet igen – så hold en pause på 5 til 10 minutter, indtil tanken er klar til, at du damper lystigt videre.

3. Reducér watt-indstillingen på batteriet på din e-cigaret

Der findes en hel del forskellige indstillinger for strøm – for eksempel watt, temperaturkontrol og volt. De har det til fælles, at du højere, man skruer dem op, jo mere brænder coilen. Hvis dit batteri bruger watt-indstillingen, betyder det altså, at jo højere watt, desto mere e-væske skal coilen bruge ved hvert enkelt sug. På den måde kan du justere din e-cigaret i forhold til størrelsen af dampskyerne, men det kan også have en effekt på dine coils. Jo større dampskyer, du laver, jo længere tid skal din coil bruge, før den er klar igen mellem hvert sug.

Problemet her minder om problemet med kædedampning – ud over, at der sker efter meget færre pust. Hvis du opdager, at din damp kommer til at føles tør, og at smagen bliver mindre god, så er løsningen at skrue ned på indstillingerne – for eksempel kan du begynde med at gå ned fra 30 til 20 watt. På den måde brænder din coil ikke nær så hårdt, og derfor vil den også holde længere. Derudover får du en bedre smag og damp.

Det handler om at finde balancen i forhold til sug og smag. Ligesom man kan komme til at skrue for højt op, kan man nemlig også komme til at skrue for langt ned, og det giver dig en dårlig damp og kan ende med helt at drukne coilen. Det sker, når e-væsken bliver suget hurtigere ind i coilen, end den kan nå at brænde væsken af.

Man finder en indikator på siden af de fleste coils, hvor det er specificeret hvor mange ohm coilen er på, samt hvilken watt-indstilling det anbefales at bruge.

Du bør altid følge anvisningerne og starte med den laveste indstilling – herfra kan du i ro og mag arbejde dig og i watt-indstillingen, indtil det passer til dig.

4. Sørg for, at din tank aldrig er tom for e-væske

Hvis der ikke er særlig meget e-væske tilbage i din tank, så hæld bare mere væske på, så snart ud opdager det, så vægen i coilen altid har de bedste betingelser. Kort sagt har vægen dårligere betingelser, jo mindre væske, der er i tanken – og du kan altså risikere at få dårligere smag og damp ud af det.

Hvis du ikke er typen, der hele tiden holder øje med tanken, så kan du være opmærksom på, hvornår du mærker den manglende væske i form af dårligere smag og mindre damp. Kommer du til at dampe coilen helt tør, kommer den til at smage meget grimt og brændt, og så er du nødt til at skifte den ud med en helt ny.

5. Brug mere PG end VG i din e-juice

E-væsken består af PG, VG, aroma og så nikotin, hvis du har tilvalgt det. PG er en væske, som binder smagen, og som er ret tynd. VG er tykkere i konsistensen og producerer mere damp.

Jo mere PG, der er i væsken, jo tyndere vil væsken altså være – og den tynde væske gør det nemmere for coilen at suge e-væske ind i vægen. Derfor behøver man ikke at vente særligt længe med at tage et nyt sug, når man damper. En standardvæske indeholder ofte 70 % PG og 30 % VG. Det giver de fleste coils de mest optimale betingelser for både masser af damp og en rigtig god smag, uden at coilen risikerer at brænde tør. Der findes selvfølgelig væsker med mere fokus på dampmængde end smag, og de indeholder derfor mere VG. Det gør væsken tykkere og oplagt at bruge på sub-ohm eller dripper-tanke.

Væsker med 70 % VG eller mere kan til gengæld skabe problemer, når man bruger almindelige coils. Her kan de nemlig hurtigt brænde tør og give den grimme smag, vi gerne vil undgå. Hvis du ofte oplever problemer med, at din damp smager brændt, så skal du derfor måske overveje, om du bruger den rigtige væske til din type af e-cigaret. Sub-ohm-tanke er bygget til generelt at fungere3 med tykkere væsker med et højere indhold af VG.

6. Brug mindre aroma i din e-væske

Standardvæsker indeholder som regel ikke nær så meget aroma som premium-e-juice og væske til selvbland. Din damp får en pragtfuld smag, når der ikke er sparet på aromaen, men det er ikke kun godt. Aroma kan nemlig have en tendens til nærmest at karamellisere og klistre fast på din coil – og det gør, at coilen får sværere ved at fungere, og at du dermed kan ende med dårligere damp og smag. Generelt er det de mørke e-væsker med smag af for eksempel kaffe og forskellige søde sager, som har tendens til at klistre. De klare e-væsker er ikke helt så tilbøjelige til at angribe din væge og din spole.

Er din coil blevet karamelliseret, kan du prøve at rense den i lunkent vand eller at lægge den i blød i klar, stærk og drikkelig alkohol – altså ikke for eksempel husholdningssprit. Hvis du renser med alkohol, skal du lade coilen ligge i blød i et døgn og derefter skylle den i lunkent vand og tørre helt, før du tager den i brug igen. Metoden er fin, men gør ikke din coil så god som ny – det bedste er altså at investere i en helt ny coil.

7. Vælg temperaturkontrol

Når du damper med temperaturkontrol (TC), kan du undgå at brænde din coil tør – og du vil faktisk kunne give dine coils længere levetid ved at skifte til en tnak og et batteri, som kører med temperaturkontrol. Fordelene ved TC er, at man ikke kan komme til at tvinge sin coil over den temperatur, man har indstillet. Når coilen når den indstillede temperatur, afbryder batteriet altså automatisk.

Når coilen så er kølet en smule af, vil den igen blive varmet op til den valgte temperatur – og på den måde kommer coilen altså aldrig over grænsen for, hvad du har valgt. Du kan dog stadigvæk risikere at brænde dine coils af, selvom du bruger TC, men det er en hel del nemmere at undgå.


Hvad er sub-ohm?

Generelt om sub-ohm-tanke

Er der en modstand på mindre end 1 Ω i coilen, defineres det som sub-ohm. I dag bliver stadigt flere tanke lavet som startkits med en mild form for sub-ohm – det vil sige coils med modstande på mellem 0,6 Ω og 1 Ω. Det giver dig mulighed for at afprøve en sub-ohm-e-cigaret, hvis du er nysgerrig, uden at du behøver at give dig i kast med det helt tunge skyts inden for dampudstyr.

Sub-ohm er hurtigt blevet meget populært, og det skyldes blandt andet, at det giver dig mulighed for en meget stor produktion af damp. Desuden giver langt de fleste sub-ohm-tanke en noget mere autentisk smag af den e-væske, man har i sin tank. De store sub-ohm-tanke er bygget til at kunne holde til ret store belastninger, og derfor er de også fremstillet i et mere robust materiale.

Til gengæld vil dit væskeforbrug nok stige en hel del, hvis du går over til sub-ohm. Hvert enkelt sug kræver nemlig noget mere e-væske, end man er vant til fra end almindelig e-cigaret. Det er svært på forhånd at sige præcis, hvad ens forbrug vil blive, fordi det kommer an på, hvor ofte man bruger e-cigaretten.

Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger sub-ohm?

Før du vælger en sub-ohm-tank er der et par ting, du skal huske at tænke over. For eksempel er det ikke alle batterier og tanke, som passer med hinanden. Køber du eksempelvis en tank, der kræver mellem 50 og 60 W, men har du kun et batteri med 40 W, så får du ikke det optimale ud af tanken. Det kan også ske, at dit batteri kun kan trække ned til 0,5 Ω, men at coilen i din tank er på 0,3 Ω - så passer de heller ikke sammen. Er du i tvivl om, hvilke tanke og batterier som fungerer med hinanden, er ud meget velkommen til at kontakte os.

Du skal også være opmærksom på, at hvis du er gået over til en sub-ohm-tank fra en almindelig tank, så skal du som oftest benytte en e-juice med et lavere indhold af nikotin. Dampere, som bruger sub-ohm for første gang, kan med fordel gå ned til 6 mg. nikotin.

Hvad er en sub-ohm-tank overhovedet?

Sub-tanke er på relativt kort tid blevet superpopulære, og der kommer fortsat flere virksomheder, som laver deres egen udgave af sub-tanken.

På markedet ser man også flere og flere startkits, som bliver fremstillet med en mildere sub-coil – og producenterne forsøger hele tiden at finde på noget nyt og smart inden for sub-ohm-tanke. Det nyeste skud på den stamme er keramiske coils.

Når du damper på en sub-tank, er luftmodstanden meget lav, og du inhalerer dampen direkte ned i lungerne. På den måde kan en sub-tank sammenlignes med en vandpibe. Er du til masser af damp og en autentisk smag, så skal du helt klart give dig i kast med sub-ohm. Nyder du fornemmelsen af en helt almindelig cigaret, kan du bare springe ub-ohm over.

Hvad skal du som minimum bruge til sub-ohm?

Sub-ohm starter fra en modstand på 1 Ω og nedefter. Uanset om der er tale om almindelige coils eller sub-ohm-coils, så skal volten (V) være mellem 3,7 og 4,2 V – nogle få coils kræver dog op til 4,5 V. Hvis du har en tank med en coil på 1 Ω, skal du bruge et batteri på et sted mellem 14 og 18 W. ”Rigtig” sub-ohm begynder omkring 0,5 Ω og nedefter. Det kræver et batteri på mellem 25 og 30 W.

Er du i tvivl om, hvor mange watt, du skal bruge ved en bestemt modstand, kan du gå efter denne guide. Den kan dog variere alt efter hvilket batteri og hvilken tank, du benytter:

    • 1,0 Ω: 14-18 W

    • 0,8 Ω: 17-22 W

    • 0,6 Ω: 23-29 W

    • 0,4 Ω: 34-44 W

    • 0,2 Ω: 68-88 W

Der skal altså bruges flest watt, når modstanden er lav.

Hvorfor er tanke til sub-ohm så store?

I dit første møde med sub-ohm vil du nok overraskes over mængden af damp, som din e-cigaret pludselig kan producere på næsten ingen tid. Men uden e-væske får du jo ingen damp, og derfor vil dit forbrug af væske stige betydeligt.

Fordi sub-tanken bruger mere væske end en normal tank, er det altså også nødvendigt med en større tank.

En tank på eksempelvis 3 ml. kan virke stor, men faktisk er den lille, hvis man taler om tanke til sub-ohm. Derfor skal man være opmærksom på, at hvis man vælger en mindre sub-tank, skal den højst sandsynligt fyldes flere gange om dagen.

Der er nogle sub-tanke, som er fremstillet på den måde, at man kan fylde dem fra toppen. Det gør det både lettere og hurtigere at påfylde tanken – og det kan være en fordel, hvis man vælger en lille tank.