Ohms lov for nørder

Ohms lov bruges til at udregne sammenhængen mellem elektrisk spænding (U), elektrisk strøm (I) og elektrisk modstand (R). Loven blev opfundet af Georg Simon Ohm, da han som den første person nogensinde besluttede sig for at undersøge forskellige materialers modstand.

Ud over Ohms lov findes også effektformlen. Det er en formel, som forklarer en belastning i det elektriske kredsløb, man bruger. Tegnet for effekt skrives som et P.

Når man taler om effekten i e-cigaretter og mods, angives den ofte som watt (w), men effektformlen kan også bruges til at angive for eksempel Nm/s, HK m.m.

Ifølge Ohm gælder følgende to udsagn for en stor gruppe materialer:

1. Modstand (R) er uafhængig af spænding (U).

2. Sammenhængen mellem spændingen (U) og strømmen (I) gennem en modstand (R) er lineær.

Ohms lov: U = R x I

Effektformlen: P = U x I

Her kan du læse lidt mere om, hvad hvert af bogstaverne står for:

U = Spænding.

Oprindeligt kommer U’et faktisk fra det tyske ord ”Unterschied”, der betyder forskel. Spænding dækker over den forskel, der er i spændingen mellem plus og minus. For eksempel har et 9V-batteri en spænding, der går fra +9V til -9V, tilbage til +9V igen osv. Spænding bliver altid målt i volt (V) – som i øvrigt er opkaldt efter den italienske fyser ved navn Alessandro Volta.

R = Modstand.

Ligesom U’et i spænding stammer R’et i modstand fra et tysk ord; nemlig ordet ”Resistanz”, der betyder modstand. Modstand måles i ohm og forkortes med tegnet for symbolet Omega (Ω) – opkaldt efter Georg Simon Ohm. Modstanden er udtryk for, hvor nemt eller svært det er for strømmen at løbe igennem.

I = Strøm.

Bogstavet for strøm, I, stammer fra det engelske ord ”Intensity”, som betyder intensitet. Strøm måles i Ampere (A) – som er opkaldt efter André-Marie Ampère, der var en fransk fysiker. Strøm er den kraft, som løber gennem et objekt med en bestemt spænding og en bestemt modstand.

P = Effekt.

P’et kommer fra det engelske ord ”Power”, som betyder effekt. Når strømmen rammer en bestemt belastning, kommer strømmen til at afgive energi til den belastning, den rammer. Effekten måles i watt (W).

Hvis du vil finde effekten (P), og du kender modstanden (Ω) og spændingen (V), så kan du bruge udregningen på denne måde:

Kan dit mod kun indstilles via watt (W), og har din coil en modstand (Ω) på 1,8, og vil du gerne indstille en volt (V) på 4,2, skal du gøre således:

U/R = I

4,2 V/1,8 Ω = 2,3 A – hvilket vil sige, at du dræner batteriet med 2,3 A ved 4,2 V.

Så skal du udregne, hvor højt effekten skal skrues op, for at du opnår de 4,2 V:

U x I = P

4,2 V x 2,3 A = 9,8 W – du skal altså have en effekt på 9,8 W for at opnå spændingen på 4,2 V.

Hvis din coil nu i stedet var på 0,5 Ω, men du stadigvæk vil have spændingen på 4,2 V, så skal du udregne følgende:

4,2 V / 0,5 Ω = 8,4 A

4,2 V x 8,4 A = 35,3 W

Her kan du se, at når modstanden (Ω) falder, skal der en højere effekt til for at opnå den præcis samme spænding.

Har man i stedet et batteri, hvor man kender max. afladningen (A) og har en spænding (V) på 4,2 V og vil regne ud, hvor lav en modstand (Ω), man kan trække, så skal det regnes ud på følgende måde:

U / I = R

4,2 V / 20 A = 0,21 Ω

Her ser du, at alt under 0,21 Ω vil komme til at aflade dit batteri med mere end 20 A – og det er de færreste batterier, som kan holde til det. Udregningen er ret smart, hvis man bruger et mekanisk mod og vil kende max. grænsen for sit batteri.